SOMMERHUS

​Strandhuset Mols er med sin beliggenhed et godt udgangspunkt for ferieoplevelser i Østjylland. Placeret godt imellem 2 strande er der uanede muligheder for strandliv. Imellem Helgenæs og Mols, midt i National Park Mols Bjerge kan naturen næppe blive mere storslået. Vi er i et område skabt af istidens kolde tunger, og det ses overalt, hvor man er. Dette bakkede og kuperede landskab er noget helt særligt for området. Der er udsigt over bugten til Århus, som er 45 minutter væk i bil - ti minutter i båd.


Som feriehus for familier og venner er Strandhuset Mols stedet, som kan rumme op til 24 overnattende gæster fordelt på 5 dobbeltværelser og 4 familieværelser. Huset har med sine 500 m² plads og rum til alle.

Vores store hyggelige landkøkken med udsigt ud over havet giver både plads til hele familien og til gastronomiske oplevelser. Køkkenet rummer alt, hvad man kan forvente af et forhenværende restaurationskøkken. Ved det store plankebord er der både plads til madlavning og hyggesnak.

​Wellness-området er på 120 m². Det byder på pool med integreret trappe og lys samt stor spa og sauna. Et rum som giver en behagelige følelse af velvære.

Den hyggelige spisestue har en fantastisk panoramaudsigt over Begtrup Vig og Århus. Under middagen kan man nyde solnedgangen og det smukkeste farvespil på himmelen. Imens man nyder kaffen, når den sidste sol glider ned bag Mols, kan man tænde op i brændeovnen og lade hyggen fortsætte. Rummet har musikanlæg med diskrete højtalere i loftet samt fladskærm.

I forbindelse med dette rum har vi en stor fantastisk terrasse, hvoraf halvdelen er overdækket. Dette udendørsrum vil blive en stor del af jeres ferie. I sommerhalvåret vil I opleve havet som jeres udendørs pool, da vandet ligger 20 m fra terrassen.

Husets aktivitetsrum på 130 m² giver plads og rum til børn og voksne. Med kik ind til wellness-området og udsigt til Helgenæs, opleves dette rum meget behageligt. Her er kampestensbar, pool, bordfodbold og playstation. Der er også mulighed for at slappe af med en god film på den store fladskærm.​​

STRANDHUSETMOLS

CVR: ​25006801​

KONTAKT OS

mapicon Dragsmurvej 27, 8420 Knebel

telefon​  Ring til os: 29 47 69 15

TILMELD VORES NYHEDSBREV